Religiøse og politiske synspunkter

Traditionelt tror jeg, at det ateistiske synspunkt ligger hos de venstreorienterede i politik.
Hvorfor det er sådan, og om Marx har haft en stor indflydelse på dette, ved jeg ikke. Men organiseret ugudelighed tror jeg er en nyere størrelse, hvorimod konservativisme jo traditionelt står for gud, konge og fædreland.
Jeg tror således at det højreorienterede er af en ældre dato end det venstreorienterede. Det kan vel også bekræftes af forhold som kirkens tidligere udbredte magt, herremænd og de enevælder, hvor befolkningen ikke just delte det hele.

Liberalisme er også et nyere begreb, som bragte begreber som frihed, ligestilling og ytringsfrihed med sig.

For ikke at komme ud på alt for dybt politisk vand vil jeg groft sige at højrefløjen er overvejende religiøs, mens venstrefløjen er overvejende ureligiøs.

I dag meldte Venstres undervisningsminister Bertel Haarder i Kristeligt Dagblad ud, at han opfordrer til at skoler har morgensamlinger, hvor de beder fader vor.
Senere i dag trak han så den opfordring tilbage med ordene "Skoler, der beder fadervor, er velkomne til at fortsætte den tradition, men jeg ønsker ikke at opfordre alle skoler til at gøre det. I stedet ser jeg gerne, at skolerne har morgensamling med sang".

Ud af de handlinger kan man vel tolke, at han lagde ud med at køre højrefløjens traditionelle religiøse synspynkt, men måtte indse at han gik en tand for vidt og senere måtte tage ordene i sig igen.
Her tror jeg der ligger en kim til en splittelse på højrefløjen, som jo ellers har været enige nok til at kunne danne regering siden 2001. Nok ikke en splittelse så seriøs og omsiggribende at den kan vælte noget, men trods alt en splittelse, som, hvis den bliver bragt frem i lyset kan lede til nogle vælgermæssige ændringer.

For graver man i det, tror jeg det kan føre frem i lyset at Venstre og Konservative høster stemmer blandt ikke-troende såvel som troende. Jeg vil tro Venstre har en større andel af de ikke-troende, men ikke desto mindre, en splittelse blandt vælgerne.

Politikeres mening om religion er ikke noget man hører så tit, hvilket der nok er flere grunde til.
Sekularisme adskiller jo lige præcis stat og kirke, politik og religion. Som politiker kan man vel blive anklaget for ikke at være sekulær, hvis man svælger sig alt for meget i religiøse emner. Det ville (i hvert fald i Vesteuropa) være negativt.
Derudover er religion et lidt snævert og ikke vildt populært emne (dog nok tiltagende populært siden 11. september 2001).

Man kan også tænke sig at politikere har vidst, at, hvis de tydeligt valgte en side - religiøs eller ureligiøs - ville de miste en andel af deres vælgere (den resterende del ville selvfølgelig lide dem bedre, men man har kun én stemme, så der er intet tjent udover tvivlere). Så hellere lade vælgernes tvivl om politikerens mening samt vælgernes manglende interesse i emnet komme politikerne til gode.

Kigger man på de to partiers kirkepolitik, kan man imidlertid blive overrasket, hvis man som ikke-troende har stemt på dem.

Uddrag af Konservatives kirkepolitik:

"Konservative vil fastholde den særlige status, som folkekirken har, og at folkekirken fortsat skal understøttes af staten."

Samt det måske mest tankevækkende

"Vi har religionsfrihed i Danmark – ikke religionslighed."

Uddrag af Venstres politik angående Folkekirke og religion:

"Folkekirkens grundlovssikrede særstilling skal fastholdes. Rummeligheden i Folkekirken med vidtgående forkyndelsesfrihed [...] skal til stadighed forfægtes."

Begge partier fastholder altså kirkens særstilling.

Her støder man så på mig. Jeg kan godt lide liberalisme, men jeg kan også lide ideen om at samfundet har gode skoler og hospitaler, som alle har adgang til. Lad mig understrege vigtigheden af et højt uddannelsessystem, som fremmer social mobilitet, teknologi, erhverv og generel intelligens, men det er et sidespor.

Men Venstre og Konservative kan jeg jo ikke stemme på, for jeg synes ikke kirken skal have sin særstilling.

Her vender jeg så tilbage til de af Venstre og Konservatives vælgere, som er ikke-troende. Bringes partiernes holdninger frem i lyset, bliver der nødt til at ske nogle prioriteringer hos enten vælgerne eller partierne, og derfor nogle ændringer.

Her er det så, at Borgerligt Centrum kommer ind i billedet.

Uddrag af Borgerligt Centrums politik angående religion:

"Det er vigtigt at skabe en både udstrakt religionsfrihed og -lighed i landet."

Samt

"Religion skal være et aktivt tilvalg i livet frem for noget, vi aktivt skal fravælge"

Det sidste er mig meget tiltalende, da jeg tror folkekirken får rigtig mange "uvidende" medlemmer, fordi man aktivt skal gøre noget for at melde sig ud.


Det er ikke for at gøre reklame for partiet, men jeg synes det ville være godt, hvis de holder sig på den kurs de har lagt.

Jeg er spændt på hvordan det kommer til at gå for dem.

Så kan man spørge om, hvorfor jeg iøvrigt ikke dropper hele højrefløjen og går på udkig hos venstrefløjspartierne, de er jo ikke rene kommunister, men går selvfølgelig også ind for demokrati og frihed.
Jeg ved det ikke helt, måske skelner jeg for skarpt, måske fordi jeg ikke bryder mig så meget om formynderi, men det er Borgerligt Centrum tilsyneladende også imod.

Formynderi er iøvrigt et kapitel for sig. Set fra et liberalt synspunkt er det jo manipulerende og strider mod friheden, men i disse år sætter hjerneforskning lige netop spørgsmålstegn ved friheden, så måske det i virkeligheden er det bedste at manipulere borgerne til at have en god og flittig opførsel - og videnskabelig skepsis ikke mindst. Men det er et sidespor, samt et besværligt spørgsmål.

Uddannelse og reproduktion

Jeg er klar over, at det her indlæg nok kommer til at lyde lidt yderliggående, men jeg kan ikke lige få tanken ud af hovedet, så den kommer herind at ligge alligevel.

På Youtube abbonnerer jeg på videoer lavet af en bruger, som hedder Cdk007. I dag så jeg hans seneste video, The Joy of Sex. Den beskriver, hvordan sex er en faktor, som skaber flere variationer ved reproduktion (modsat asexuel reproduktion). Variationer, som virker som en speeder for evolutionen. Vores sexlyst er altså et redskab i evolutionen og de, som besidder den, står bedre rustet til naturlig udvælgelse, og de efterfølgende generationer vil primært være resultatet af de, som i dag besidder sexlysten.

De fleste mennesker i dag besidder den, så det er vel et godt udgangspunkt for eftertiden.

Der er bare et men (den yderliggående grad i indlægget starter her).
Jeg tror, at uddannede mennesker, statistisk set, får langt færre børn end uuddannede. (Hæng mig ikke op på denne påstand, jeg er selv ret overbevist om den, men er for ugrundig til at finde en kilde at henvise til. Jeg beklager.)
Grunden er, at de uddannede - hvis de overhovedet vælger at få børn fremfor karriere - vælger at få børn sent, efter deres lange uddannelse. Hvorimod folk med korte uddannelser og med simpelt arbejde, hurtigere finder en partner, køber hus og får en stabil hverdag. Denne gruppe, tror jeg, får mange flere børn end de uddannede.

Så egenskaber som progressivitet, intellekt og fremadstræben, som jeg tror er særegne for uddannede, går tabt, i det de overskygger den menneskelige trang til reproduktion.
Herfra tænker man så rimelig hurtigt Hitler, ariske racer, opdræt, kloning og så videre.
Kynisk set, hvad er der så galt i det? - Okay, den var måske lige lovlig yderliggående.

Man kan selvfølgelig også stole på, at det faktum, at uddannede ikke får børn, blot er en naturlig udvælgelse. At der i uddannedes gener åbenbart ligger nogle egenskaber (egoisme måske?), som ville være fatale, hvis de blev dominerende.
Men evolutionen fremavler egenskaber egnet til reproduktion, ikke nødvendigvis til teknologisk udvikling (kun hvis teknologi positivt påvirker overlevelse - men det gør den jo oftest).


Jeg tror, jeg har nogle fejlslutninger i det ovenstående, men lige nu er jeg desværre for uengageret til at grave i det.
Bottom line bliver, at Youtube-brugeren Cdk007 har en masse spændende videoer.

Hellige skrifter

Når jeg diskuterer og især læser artikler omkring gudetro og grunde til at tro, citerer kristne ofte deres hellige skrifter (de andre trosretninger ved jeg ikke hvordan det står til med, jeg kan forestille mig at jøder og muslimer gør det samme).

Meget simpelt, vedkommende skal underbygge sin påstand, finder en fortælling i biblen med en pointe, som kan bruges og refererer til den. Opbygningen af argumentet er der intet galt med, det er selvfølgelig kilden; en ca. 2000 år gammel, partisk bog af så vidt jeg ved ukendte forfattere.

Det har så ledt mig til at forestille mig, hvordan det ville se ud, hvis nu ateister havde en lignende skrift. Jeg har selv et - synes jeg selv - godt bud:

"Der var engang en mand. En dag begyndte han oprigtigt at tro på, at der fandtes en Gud. Så døde han."

Skriftet er hurtigt læst, pointen er fantastisk let at udlede og kan nok benyttes i mange af de diskussioner, ateister indgår i.

Min pointe er selvfølgelig at jeg ville gerne se hvordan de folk, som citerer biblen, ville reagere på deres egen argumentation. Umiddelbart tror jeg de ville begynde, at kritisere spontaniteten og manglen på sandhed af mit hellige skrift.
Herved vil jeg være fuldt tilfreds, for så er det bare at vende den om mod deres eget skrift. Er biblen sandfærdig?

En teologistuderende eller lignende, med lidt mere styr på argumentation og trosretninger ville nok begynde at kritisere mig, for jeg ville næppe kunne kalde mig ateist, hvis jeg havde et helligt urokkeligt skrift. Det leder mig så videre til afslutningen.

For naturligvis er hele dette scenarie rimeligt umuligt. Hele ideen med kritik, vurdering af troværdighed, logik og rationalitet går jo fløjten, hvis man begynder at argumentere med utroværdige referencer.

For hellige skrifter er i mine øjne ikke sande. Det siger næsten sig selv.

Dualisme og naturvidenskab

Jeg er for tiden ved at læse bogen "Den Femte Revolution" af videnskabsjournalisten Lone Frank. Herved er jeg kommet til at tænke lidt over dualisme.
Dualisme går kort sagt ud på at verden er to-delt: En håndgribelig, sanselig del af verden og en sjælelig/åndelig del.
Dualisme har længe været - og er nok stadig til dels - en herskende verdensanskuelse - en efter min mening forståelig konklusion, da det er svært at vide bedre.
Men efterhånden, som specielt hjerneforskningen skrider frem, kan man placere flere og flere af elementerne fra det menneskelige sind i hjernen. Man kan sågar påvirke hjernen med magnetiske felter og danne sindsstemninger ud af det blå (iøvrigt en etisk atombombe af uset karakter, hvis sådan viden bruges subjektivt).

Kursen ser - ikke overraskende i naturvidenskabeligt øjemed - ud til på langt sigt at kunne kortlægge og placere hele det menneskelige sind - en af de mest markante milepæle for dualismen.
'Den femte revolution' er iøvrigt et navn til den tid, det paradigmeskift, hvor denne viden bliver lægmandsviden.

Men jeg må mene at have nogle vanskeligheder hermed.
Jeg kan forstå, når jeg kigger rationelt på det, at alt må kunne forklares og redegøres for, grundlæggende vha. atomer, og som nu, ved hjerneskanninger.

Men trods dette, protesterer et eller andet i mig stadig imod. Der må være en forskel på atomernes mekanismer i mig - og i et ur f.eks.
Strømmen går fra batteriet ud i printpladen, rundt i kredsløbene, bliver på de rette tidspunkter ledt hen til en motor, som udløser et lille 'tik', for det næste sekund at udløse et 'tak'.
Men oplever et ur nuet, som jeg?
Vi kan da ikke være forskellige, mig og uret.

Jeg oplever nuet. Takket være min hjernes neuroner har jeg hukommelse, personlighed, følelser, krybdyrsinstinkter, rationelle ideer osv.
Men bevidstheden. Oplevelsen af nuet. Har uret virkelig også den?
Hvad er den atomare forskel på bevidsthed og mekanisme?

Hvor langt ned ad evolutionens stige skal man? Helt ned til de første reproducerende celler i vandet. Eller var de stadig mekanismer, hvorimod et organ til at gemme erfaring og viden først kom til senere?
Hvorfor er der overhovedet nogen, som oplever menneskeheden? Hvorfor er det ikke bare atomer, som puffer sammen.

Spørgsmålene ligger meget tæt op ad et emne som kunstig intelligens.
Forsøget på at skabe menneskelig intellekt og bevidsthed i f.eks. en computer.
Men ved man først lidt om computeres lego-klods-lignende virke, indser man, at en sådan computerhjerne kun vil være en database med smarte algoritmer for hvordan den skal handle i en given situation.
Det ydre kan muligvis sagtens narre alle, men en inderste bevidsthed om nuet? Nej da.

Hvilken naturvidenskabelig faktor retfærdiggør så at vi mennesker har det?
Det kan virkelig føles som om at livet er blæst i en gennem næseborene.

Alle disse spørgsmål er selvfølgelig videnskabens indtil nu hvide, uopklarede felter. Det ville være ud af en religiøs tangent, at komme med et svar uden argumenter.

Jeg har for øvrigt undgået at snakke om fri vilje, da jeg synes det fortjener et indlæg for sig selv.

Naturvidenskabens sandhed

Jeg er kommet frem til at, at der er et potentielt problem mellem videnskab og demokrati/ytringfrihed.

Som forskning - hjerneforskning især - skrider frem kan man forklare flere og flere ting og forekomster i den menneskelige natur.
Jeg forestiller mig, at man på et tidspunkt kan forklare alt ved hjælp af fysikkens love. Det må jo ske på et tidspunkt at man finder ud af alt (medmindre vi uddør inden da, jeg antager at vi ikke gør).
Når alt kan forklares, vil alt andet end den naturvidenskabelige sandhed være forkert.
Så vil alle andre ytringer end naturvidenskabelige sandheder være usande.

Hvis så man påviser, at folk påvirkes af det, de hører (det vil de fleste nok allerede nu påstå er sandt, reklamer anyone?), kommer man hurtigt frem til konklusionen, at det er dumt at lade folk høre usandheder (jeg antager at styreformen forsøger at gøre folk så kloge som muligt).
Vupti der røg f.eks. ytringsfriheden.

For at køre den helt ud, så vil et system, som forsøger at eliminere fejl og uviden, finde frem til én ultimativ sandhed om alt.

For at give den endnu et skub, så kan man sige at det første skridt mod dette er taget, idet en voldsom religionskritik opstår i disse år.
Religion er usand har vi fundet frem til, skal den have lov at bestå?
Må usandheder fortsat bestå? Mange har jo også konkluderet, at der er fysisk forskel på hvide og sorte. Ikke overraskende er hvide klogere end sorte.
(Jeg er ikke racist iøvrigt, hvis nogen læser dette og ønsker en uddybning, sig venligst til. Gider ikke lige til at uddybe uopfordret :))

Skal ligheden fortsat bestå, hvis forskellen virkelig er der?
Ligeledes kan alle teorier pånær 1 skydes ned, hvis man ved alt.
Folkeafstemninger vil være unødvendige, der er jo kun 1 ting at stemme på - sandheden. Den logisk bedste løsning.

Det er i sandhed et problematisk scenarie set med nutidens multi-tolerante briller.
Ikke desto mindre vil jeg mene at naturvidenskaben skal fortsætte ud af teknologiens motorvej med accelererende hastighed, så den i disse år overskrider de etiske fartgrænser.

"Anyways, det sker sgu nok først længe efter min død, og vi har nok bombet hinanden sønder og sammen før det." /irony

Slut herfra :P

Agnosticisme, en filosofisk stopklods

Jeg vil uddybe mit syn på agnosticismen og dens placering i forhold til ateisme.
Agnostiker kommer fra en eller anden græsk filosof som fandt på ordet gnostiker - en troende. Så satte en englænder (vist fra 1700-tallet eller deromkring) et 'a' foran for at få den negative effekt, altså en ikke-troende. Ikke en, som tror på at der ikke er noget, men en ikke-troende.

Derudfra kan man så påstå at det er det samme som en ateist - teist (gudstroende) med et a foran.
Men agnostiker rækker dybere på en anden facon, jeg vil illustrere det med en udfordrende tanke.

Bevis for mig at din hånd har 5 og ikke 7 fingre. "Let nok, 1, 2, 3, 4 og lillefinger 5,"
Bevis så for mig at det billede, de følelser du har af dine fingre, ikke er (i bedste matrix-stil) følelser og indtryk produceret og skudt ind i din hjerne, mens du ligger i koma og drømmer. I virkeligheden kan din skikkelse være 3-benet eller 7-fingret.

Så er sagen straks en anden. Pointen er den, at man ikke kan modbevise det, som ikke efterlader sig nogle spor, eller som ikke lader sig registrere.
Du kan ikke modbevise at der hele tiden bag dig står en enhjørning og kigger skægt på dig, og hver gang du kigger efter på nogen måde, gør den sig usynlig.

Rækken af scenarier, som man ikke kan bevise eller modbevise (man kan jo altid bare tilføje en egenskab, usynlighed, urørlighed eller lign.) er endeløs.


Vender vi så tilbage til det med at bevise om verden her er virkelig står vi lidt i problemer.
Det kan ikke rigtig endegyldigt bevises. Det kan antages, men ikke bevises.
Når så videnskaben udspringer af empiri (alt det vi kan sanse i den her virkelighed), står den jo på usikker grund, for vi kan ikke vide om verden er sand.

Bottom line: Du kan ikke vide om dit liv er en drøm og om du i virkeligheden har 7 fingre. Derfor giver det ikke helt mening at påstå at du i virkeligheden har 5 fingre, for hvad kan du egentlig vide om virkeligheden?

Al antagelse om at verden skulle være reel er derfor en trossag. En trossag, ikke helt på linje med religioner (deres tro er allerede i den verden, som de antager er sand), men grundlæggende i samme kategori.
Dette får nogle folk til at snakke om 'troen på beviser'. Når så videnskaben er så sikker i sin sag, får det disse folk til at beskrive videnskaben som fundamentalistisk, idet den ensretter efter sin egen - grundlæggende ubeviste - viden.

Derfor er agnosticisme en - filosofisk vel at mærke - stopklods, ikke kun for naturvidenskab, men for al viden. Man kan ikke helt slippe udenom den.

Disse tanker kan sætte én helt og aldeles i stå.
Den eneste reelle udvej jeg kan finde, er at tage en videnskabelig tilgang til agnosticismen.
Problemet med det er, at jeg jo så bare tager den videnskabelige 'fundamentalismes' briller på, og med dem kan jeg naturligvis ikke se problemet:
Videnskaben kræver argumenter for viden, og da der ingen argumenter er FOR agnosticismen, er den ubevist, og (dette er den vigtige del) man behøver derfor ikke forsøge at modbevise den.

Dette er så den livsline, jeg klamrer mig til, når agnosticisme kommer op.
Det var vist cirka det :)

Interrail og Det Gyldne Kompas

Det egentlig budskab i dette indlæg kræver lidt forhistorie, jeg vil holde det kort.

Jeg og en ven fra gymnasiet var i November 2007 på interrail i Europa. Dette frembragte en rum tid i tog og andre steder, og jeg havde taget nogle bøger med for at holde mig beskæftiget ("Illusionen om Gud" af Richard Dawkins og en mindre bog om kunstig intelligens af en dansker, den er afleveret på biblioteket nu).
Forud for denne tur har jeg aldrig rigtig læst bøger af interesse, men efter turen fik jeg lidt blod på tanden (uden at lyde for dansklærer-agtig).

Da jeg så i december tog ind for at se fantasy-filmen "Det Gyldne Kompas" (filmatiseringen af første bog ud af 3 i serien) købte jeg 2'eren og fik 3'eren i julegave.
Jeg fandt til min store overraskelse ud af, at filmen var blevet kritiseret for at have en ateistisk agenda - historien (selvom det var tonet lidt ned i filmen) kredser nemlig meget om emnet.

Jeg vil ikke mene, at det er derfor jeg synes at filmen og bøgerne er rigtigt gode, men at hovedfjenden i historien er religion og gud er for mig et behageligt plus. Jeg kan ikke helt forestille mig, hvordan jeg ville bedømme historien, hvis plottet var omvendt. Jeg tror, jeg ville være uenig, men iøvrigt synes at historien er god.
Iøvrigt for at komme med en kommentar til de omtalte kritikere, så gad jeg nok se en lignende kritik af alle de historier, som favoriserer religion. Der er et par stykker eller fem i hvert fald.

Men on with the show, så læste jeg omkring filmen og fandt, at den kostede $180 millioner at producere og har indtil nu indspillet $256 millioner. Dog siger producerne, New Line Cinema at den første uge var lidt skuffende. Følgeligt har de sagt, at filmatiseringen af 2'eren afhænger af 1'erens succes (og 3'eren af 2'erens). At de så udtaler at første uge er lidt skuffende jager jo en skræk i hjertet af mig. Jeg vil rigtig gerne se 2'eren og 3'eren filmatiseret på det samme høje niveau som 1'eren. (Især det afsluttende klimaks og problematik i 3'eren, det tog vejret fra mig).

Lyspunkterne at finde er dog at filmen trods alt har gjort overskud på den ene måned den indtil nu har spillet - og også at de allerede i sommeren 2007 ansatte Hossein Amini til at skrive et filmmanuskript til 2'eren. New Line Cinema udtaler selv at ansættelsen er et betydeligt engagement på vejen til at filmatisere 2'eren.

Iøvrigt er det instruktøren af 1'eren, som har skrevet manuskriptet til 1'eren, og at der til en evt. 2'er så hyres en rigtig manuskript-forfatter, kan vel pege i retningen af et bedre manuskript. 1'eren har nemlig også fået kritik for at være for hurtig og ikke at formå at frembringe den magi, som bogen gør.