Jeg er for tiden ved at læse bogen "Den Femte Revolution" af videnskabsjournalisten Lone Frank. Herved er jeg kommet til at tænke lidt over dualisme.
Dualisme går kort sagt ud på at verden er to-delt: En håndgribelig, sanselig del af verden og en sjælelig/åndelig del.
Dualisme har længe været - og er nok stadig til dels - en herskende verdensanskuelse - en efter min mening forståelig konklusion, da det er svært at vide bedre.
Men efterhånden, som specielt hjerneforskningen skrider frem, kan man placere flere og flere af elementerne fra det menneskelige sind i hjernen. Man kan sågar påvirke hjernen med magnetiske felter og danne sindsstemninger ud af det blå (iøvrigt en etisk atombombe af uset karakter, hvis sådan viden bruges subjektivt).
Kursen ser - ikke overraskende i naturvidenskabeligt øjemed - ud til på langt sigt at kunne kortlægge og placere hele det menneskelige sind - en af de mest markante milepæle for dualismen.
'Den femte revolution' er iøvrigt et navn til den tid, det paradigmeskift, hvor denne viden bliver lægmandsviden.
Men jeg må mene at have nogle vanskeligheder hermed.
Jeg kan forstå, når jeg kigger rationelt på det, at alt må kunne forklares og redegøres for, grundlæggende vha. atomer, og som nu, ved hjerneskanninger.
Men trods dette, protesterer et eller andet i mig stadig imod. Der må være en forskel på atomernes mekanismer i mig - og i et ur f.eks.
Strømmen går fra batteriet ud i printpladen, rundt i kredsløbene, bliver på de rette tidspunkter ledt hen til en motor, som udløser et lille 'tik', for det næste sekund at udløse et 'tak'.
Men oplever et ur nuet, som jeg?
Vi kan da ikke være forskellige, mig og uret.
Jeg oplever nuet. Takket være min hjernes neuroner har jeg hukommelse, personlighed, følelser, krybdyrsinstinkter, rationelle ideer osv.
Men bevidstheden. Oplevelsen af nuet. Har uret virkelig også den?
Hvad er den atomare forskel på bevidsthed og mekanisme?
Hvor langt ned ad evolutionens stige skal man? Helt ned til de første reproducerende celler i vandet. Eller var de stadig mekanismer, hvorimod et organ til at gemme erfaring og viden først kom til senere?
Hvorfor er der overhovedet nogen, som oplever menneskeheden? Hvorfor er det ikke bare atomer, som puffer sammen.
Spørgsmålene ligger meget tæt op ad et emne som kunstig intelligens.
Forsøget på at skabe menneskelig intellekt og bevidsthed i f.eks. en computer.
Men ved man først lidt om computeres lego-klods-lignende virke, indser man, at en sådan computerhjerne kun vil være en database med smarte algoritmer for hvordan den skal handle i en given situation.
Det ydre kan muligvis sagtens narre alle, men en inderste bevidsthed om nuet? Nej da.
Hvilken naturvidenskabelig faktor retfærdiggør så at vi mennesker har det?
Det kan virkelig føles som om at livet er blæst i en gennem næseborene.
Alle disse spørgsmål er selvfølgelig videnskabens indtil nu hvide, uopklarede felter. Det ville være ud af en religiøs tangent, at komme med et svar uden argumenter.
Jeg har for øvrigt undgået at snakke om fri vilje, da jeg synes det fortjener et indlæg for sig selv.
fredag den 18. januar 2008
lørdag den 5. januar 2008
Naturvidenskabens sandhed
Jeg er kommet frem til at, at der er et potentielt problem mellem videnskab og demokrati/ytringfrihed.
Som forskning - hjerneforskning især - skrider frem kan man forklare flere og flere ting og forekomster i den menneskelige natur.
Jeg forestiller mig, at man på et tidspunkt kan forklare alt ved hjælp af fysikkens love. Det må jo ske på et tidspunkt at man finder ud af alt (medmindre vi uddør inden da, jeg antager at vi ikke gør).
Når alt kan forklares, vil alt andet end den naturvidenskabelige sandhed være forkert.
Så vil alle andre ytringer end naturvidenskabelige sandheder være usande.
Hvis så man påviser, at folk påvirkes af det, de hører (det vil de fleste nok allerede nu påstå er sandt, reklamer anyone?), kommer man hurtigt frem til konklusionen, at det er dumt at lade folk høre usandheder (jeg antager at styreformen forsøger at gøre folk så kloge som muligt).
Vupti der røg f.eks. ytringsfriheden.
For at køre den helt ud, så vil et system, som forsøger at eliminere fejl og uviden, finde frem til én ultimativ sandhed om alt.
For at give den endnu et skub, så kan man sige at det første skridt mod dette er taget, idet en voldsom religionskritik opstår i disse år.
Religion er usand har vi fundet frem til, skal den have lov at bestå?
Må usandheder fortsat bestå? Mange har jo også konkluderet, at der er fysisk forskel på hvide og sorte. Ikke overraskende er hvide klogere end sorte.
(Jeg er ikke racist iøvrigt, hvis nogen læser dette og ønsker en uddybning, sig venligst til. Gider ikke lige til at uddybe uopfordret :))
Skal ligheden fortsat bestå, hvis forskellen virkelig er der?
Ligeledes kan alle teorier pånær 1 skydes ned, hvis man ved alt.
Folkeafstemninger vil være unødvendige, der er jo kun 1 ting at stemme på - sandheden. Den logisk bedste løsning.
Det er i sandhed et problematisk scenarie set med nutidens multi-tolerante briller.
Ikke desto mindre vil jeg mene at naturvidenskaben skal fortsætte ud af teknologiens motorvej med accelererende hastighed, så den i disse år overskrider de etiske fartgrænser.
"Anyways, det sker sgu nok først længe efter min død, og vi har nok bombet hinanden sønder og sammen før det." /irony
Slut herfra :P
Som forskning - hjerneforskning især - skrider frem kan man forklare flere og flere ting og forekomster i den menneskelige natur.
Jeg forestiller mig, at man på et tidspunkt kan forklare alt ved hjælp af fysikkens love. Det må jo ske på et tidspunkt at man finder ud af alt (medmindre vi uddør inden da, jeg antager at vi ikke gør).
Når alt kan forklares, vil alt andet end den naturvidenskabelige sandhed være forkert.
Så vil alle andre ytringer end naturvidenskabelige sandheder være usande.
Hvis så man påviser, at folk påvirkes af det, de hører (det vil de fleste nok allerede nu påstå er sandt, reklamer anyone?), kommer man hurtigt frem til konklusionen, at det er dumt at lade folk høre usandheder (jeg antager at styreformen forsøger at gøre folk så kloge som muligt).
Vupti der røg f.eks. ytringsfriheden.
For at køre den helt ud, så vil et system, som forsøger at eliminere fejl og uviden, finde frem til én ultimativ sandhed om alt.
For at give den endnu et skub, så kan man sige at det første skridt mod dette er taget, idet en voldsom religionskritik opstår i disse år.
Religion er usand har vi fundet frem til, skal den have lov at bestå?
Må usandheder fortsat bestå? Mange har jo også konkluderet, at der er fysisk forskel på hvide og sorte. Ikke overraskende er hvide klogere end sorte.
(Jeg er ikke racist iøvrigt, hvis nogen læser dette og ønsker en uddybning, sig venligst til. Gider ikke lige til at uddybe uopfordret :))
Skal ligheden fortsat bestå, hvis forskellen virkelig er der?
Ligeledes kan alle teorier pånær 1 skydes ned, hvis man ved alt.
Folkeafstemninger vil være unødvendige, der er jo kun 1 ting at stemme på - sandheden. Den logisk bedste løsning.
Det er i sandhed et problematisk scenarie set med nutidens multi-tolerante briller.
Ikke desto mindre vil jeg mene at naturvidenskaben skal fortsætte ud af teknologiens motorvej med accelererende hastighed, så den i disse år overskrider de etiske fartgrænser.
"Anyways, det sker sgu nok først længe efter min død, og vi har nok bombet hinanden sønder og sammen før det." /irony
Slut herfra :P
Agnosticisme, en filosofisk stopklods
Jeg vil uddybe mit syn på agnosticismen og dens placering i forhold til ateisme.
Agnostiker kommer fra en eller anden græsk filosof som fandt på ordet gnostiker - en troende. Så satte en englænder (vist fra 1700-tallet eller deromkring) et 'a' foran for at få den negative effekt, altså en ikke-troende. Ikke en, som tror på at der ikke er noget, men en ikke-troende.
Derudfra kan man så påstå at det er det samme som en ateist - teist (gudstroende) med et a foran.
Men agnostiker rækker dybere på en anden facon, jeg vil illustrere det med en udfordrende tanke.
Bevis for mig at din hånd har 5 og ikke 7 fingre. "Let nok, 1, 2, 3, 4 og lillefinger 5,"
Bevis så for mig at det billede, de følelser du har af dine fingre, ikke er (i bedste matrix-stil) følelser og indtryk produceret og skudt ind i din hjerne, mens du ligger i koma og drømmer. I virkeligheden kan din skikkelse være 3-benet eller 7-fingret.
Så er sagen straks en anden. Pointen er den, at man ikke kan modbevise det, som ikke efterlader sig nogle spor, eller som ikke lader sig registrere.
Du kan ikke modbevise at der hele tiden bag dig står en enhjørning og kigger skægt på dig, og hver gang du kigger efter på nogen måde, gør den sig usynlig.
Rækken af scenarier, som man ikke kan bevise eller modbevise (man kan jo altid bare tilføje en egenskab, usynlighed, urørlighed eller lign.) er endeløs.
Vender vi så tilbage til det med at bevise om verden her er virkelig står vi lidt i problemer.
Det kan ikke rigtig endegyldigt bevises. Det kan antages, men ikke bevises.
Når så videnskaben udspringer af empiri (alt det vi kan sanse i den her virkelighed), står den jo på usikker grund, for vi kan ikke vide om verden er sand.
Bottom line: Du kan ikke vide om dit liv er en drøm og om du i virkeligheden har 7 fingre. Derfor giver det ikke helt mening at påstå at du i virkeligheden har 5 fingre, for hvad kan du egentlig vide om virkeligheden?
Al antagelse om at verden skulle være reel er derfor en trossag. En trossag, ikke helt på linje med religioner (deres tro er allerede i den verden, som de antager er sand), men grundlæggende i samme kategori.
Dette får nogle folk til at snakke om 'troen på beviser'. Når så videnskaben er så sikker i sin sag, får det disse folk til at beskrive videnskaben som fundamentalistisk, idet den ensretter efter sin egen - grundlæggende ubeviste - viden.
Derfor er agnosticisme en - filosofisk vel at mærke - stopklods, ikke kun for naturvidenskab, men for al viden. Man kan ikke helt slippe udenom den.
Disse tanker kan sætte én helt og aldeles i stå.
Den eneste reelle udvej jeg kan finde, er at tage en videnskabelig tilgang til agnosticismen.
Problemet med det er, at jeg jo så bare tager den videnskabelige 'fundamentalismes' briller på, og med dem kan jeg naturligvis ikke se problemet:
Videnskaben kræver argumenter for viden, og da der ingen argumenter er FOR agnosticismen, er den ubevist, og (dette er den vigtige del) man behøver derfor ikke forsøge at modbevise den.
Dette er så den livsline, jeg klamrer mig til, når agnosticisme kommer op.
Det var vist cirka det :)
Agnostiker kommer fra en eller anden græsk filosof som fandt på ordet gnostiker - en troende. Så satte en englænder (vist fra 1700-tallet eller deromkring) et 'a' foran for at få den negative effekt, altså en ikke-troende. Ikke en, som tror på at der ikke er noget, men en ikke-troende.
Derudfra kan man så påstå at det er det samme som en ateist - teist (gudstroende) med et a foran.
Men agnostiker rækker dybere på en anden facon, jeg vil illustrere det med en udfordrende tanke.
Bevis for mig at din hånd har 5 og ikke 7 fingre. "Let nok, 1, 2, 3, 4 og lillefinger 5,"
Bevis så for mig at det billede, de følelser du har af dine fingre, ikke er (i bedste matrix-stil) følelser og indtryk produceret og skudt ind i din hjerne, mens du ligger i koma og drømmer. I virkeligheden kan din skikkelse være 3-benet eller 7-fingret.
Så er sagen straks en anden. Pointen er den, at man ikke kan modbevise det, som ikke efterlader sig nogle spor, eller som ikke lader sig registrere.
Du kan ikke modbevise at der hele tiden bag dig står en enhjørning og kigger skægt på dig, og hver gang du kigger efter på nogen måde, gør den sig usynlig.
Rækken af scenarier, som man ikke kan bevise eller modbevise (man kan jo altid bare tilføje en egenskab, usynlighed, urørlighed eller lign.) er endeløs.
Vender vi så tilbage til det med at bevise om verden her er virkelig står vi lidt i problemer.
Det kan ikke rigtig endegyldigt bevises. Det kan antages, men ikke bevises.
Når så videnskaben udspringer af empiri (alt det vi kan sanse i den her virkelighed), står den jo på usikker grund, for vi kan ikke vide om verden er sand.
Bottom line: Du kan ikke vide om dit liv er en drøm og om du i virkeligheden har 7 fingre. Derfor giver det ikke helt mening at påstå at du i virkeligheden har 5 fingre, for hvad kan du egentlig vide om virkeligheden?
Al antagelse om at verden skulle være reel er derfor en trossag. En trossag, ikke helt på linje med religioner (deres tro er allerede i den verden, som de antager er sand), men grundlæggende i samme kategori.
Dette får nogle folk til at snakke om 'troen på beviser'. Når så videnskaben er så sikker i sin sag, får det disse folk til at beskrive videnskaben som fundamentalistisk, idet den ensretter efter sin egen - grundlæggende ubeviste - viden.
Derfor er agnosticisme en - filosofisk vel at mærke - stopklods, ikke kun for naturvidenskab, men for al viden. Man kan ikke helt slippe udenom den.
Disse tanker kan sætte én helt og aldeles i stå.
Den eneste reelle udvej jeg kan finde, er at tage en videnskabelig tilgang til agnosticismen.
Problemet med det er, at jeg jo så bare tager den videnskabelige 'fundamentalismes' briller på, og med dem kan jeg naturligvis ikke se problemet:
Videnskaben kræver argumenter for viden, og da der ingen argumenter er FOR agnosticismen, er den ubevist, og (dette er den vigtige del) man behøver derfor ikke forsøge at modbevise den.
Dette er så den livsline, jeg klamrer mig til, når agnosticisme kommer op.
Det var vist cirka det :)
fredag den 4. januar 2008
Interrail og Det Gyldne Kompas
Det egentlig budskab i dette indlæg kræver lidt forhistorie, jeg vil holde det kort.
Jeg og en ven fra gymnasiet var i November 2007 på interrail i Europa. Dette frembragte en rum tid i tog og andre steder, og jeg havde taget nogle bøger med for at holde mig beskæftiget ("Illusionen om Gud" af Richard Dawkins og en mindre bog om kunstig intelligens af en dansker, den er afleveret på biblioteket nu).
Forud for denne tur har jeg aldrig rigtig læst bøger af interesse, men efter turen fik jeg lidt blod på tanden (uden at lyde for dansklærer-agtig).
Da jeg så i december tog ind for at se fantasy-filmen "Det Gyldne Kompas" (filmatiseringen af første bog ud af 3 i serien) købte jeg 2'eren og fik 3'eren i julegave.
Jeg fandt til min store overraskelse ud af, at filmen var blevet kritiseret for at have en ateistisk agenda - historien (selvom det var tonet lidt ned i filmen) kredser nemlig meget om emnet.
Jeg vil ikke mene, at det er derfor jeg synes at filmen og bøgerne er rigtigt gode, men at hovedfjenden i historien er religion og gud er for mig et behageligt plus. Jeg kan ikke helt forestille mig, hvordan jeg ville bedømme historien, hvis plottet var omvendt. Jeg tror, jeg ville være uenig, men iøvrigt synes at historien er god.
Iøvrigt for at komme med en kommentar til de omtalte kritikere, så gad jeg nok se en lignende kritik af alle de historier, som favoriserer religion. Der er et par stykker eller fem i hvert fald.
Men on with the show, så læste jeg omkring filmen og fandt, at den kostede $180 millioner at producere og har indtil nu indspillet $256 millioner. Dog siger producerne, New Line Cinema at den første uge var lidt skuffende. Følgeligt har de sagt, at filmatiseringen af 2'eren afhænger af 1'erens succes (og 3'eren af 2'erens). At de så udtaler at første uge er lidt skuffende jager jo en skræk i hjertet af mig. Jeg vil rigtig gerne se 2'eren og 3'eren filmatiseret på det samme høje niveau som 1'eren. (Især det afsluttende klimaks og problematik i 3'eren, det tog vejret fra mig).
Lyspunkterne at finde er dog at filmen trods alt har gjort overskud på den ene måned den indtil nu har spillet - og også at de allerede i sommeren 2007 ansatte Hossein Amini til at skrive et filmmanuskript til 2'eren. New Line Cinema udtaler selv at ansættelsen er et betydeligt engagement på vejen til at filmatisere 2'eren.
Iøvrigt er det instruktøren af 1'eren, som har skrevet manuskriptet til 1'eren, og at der til en evt. 2'er så hyres en rigtig manuskript-forfatter, kan vel pege i retningen af et bedre manuskript. 1'eren har nemlig også fået kritik for at være for hurtig og ikke at formå at frembringe den magi, som bogen gør.
Jeg og en ven fra gymnasiet var i November 2007 på interrail i Europa. Dette frembragte en rum tid i tog og andre steder, og jeg havde taget nogle bøger med for at holde mig beskæftiget ("Illusionen om Gud" af Richard Dawkins og en mindre bog om kunstig intelligens af en dansker, den er afleveret på biblioteket nu).
Forud for denne tur har jeg aldrig rigtig læst bøger af interesse, men efter turen fik jeg lidt blod på tanden (uden at lyde for dansklærer-agtig).
Da jeg så i december tog ind for at se fantasy-filmen "Det Gyldne Kompas" (filmatiseringen af første bog ud af 3 i serien) købte jeg 2'eren og fik 3'eren i julegave.
Jeg fandt til min store overraskelse ud af, at filmen var blevet kritiseret for at have en ateistisk agenda - historien (selvom det var tonet lidt ned i filmen) kredser nemlig meget om emnet.
Jeg vil ikke mene, at det er derfor jeg synes at filmen og bøgerne er rigtigt gode, men at hovedfjenden i historien er religion og gud er for mig et behageligt plus. Jeg kan ikke helt forestille mig, hvordan jeg ville bedømme historien, hvis plottet var omvendt. Jeg tror, jeg ville være uenig, men iøvrigt synes at historien er god.
Iøvrigt for at komme med en kommentar til de omtalte kritikere, så gad jeg nok se en lignende kritik af alle de historier, som favoriserer religion. Der er et par stykker eller fem i hvert fald.
Men on with the show, så læste jeg omkring filmen og fandt, at den kostede $180 millioner at producere og har indtil nu indspillet $256 millioner. Dog siger producerne, New Line Cinema at den første uge var lidt skuffende. Følgeligt har de sagt, at filmatiseringen af 2'eren afhænger af 1'erens succes (og 3'eren af 2'erens). At de så udtaler at første uge er lidt skuffende jager jo en skræk i hjertet af mig. Jeg vil rigtig gerne se 2'eren og 3'eren filmatiseret på det samme høje niveau som 1'eren. (Især det afsluttende klimaks og problematik i 3'eren, det tog vejret fra mig).
Lyspunkterne at finde er dog at filmen trods alt har gjort overskud på den ene måned den indtil nu har spillet - og også at de allerede i sommeren 2007 ansatte Hossein Amini til at skrive et filmmanuskript til 2'eren. New Line Cinema udtaler selv at ansættelsen er et betydeligt engagement på vejen til at filmatisere 2'eren.
Iøvrigt er det instruktøren af 1'eren, som har skrevet manuskriptet til 1'eren, og at der til en evt. 2'er så hyres en rigtig manuskript-forfatter, kan vel pege i retningen af et bedre manuskript. 1'eren har nemlig også fået kritik for at være for hurtig og ikke at formå at frembringe den magi, som bogen gør.
Navnet
Verdenshave.blogspot.com har jeg valgt at kalde min blog.
Jeg synes der ligger mange morsomme dobbeltheder i ordet, især fordi man idag også har hjemmesideadresser med sætninger, som så må skrives i ét ord. Således kan man i Verdenshave ikke vide om der menes en have (dem med blomster), som er verdens eller havene (dem med vand) som ligger i verden.
Hvad end man sjusser sig frem til er havene og haver en form for natur, og jeg håber parallellen kan drages fra verdens natur til naturvidenskab og dertilhørende tanker.
I den lidt morsommere ende kan der også stå verdenshave, altså "Verden, Shave!" som en sprogsammenblandende opfordring til verden om at barbere sig og altså lige komme af med alt det rå og upassede.
Sidst men ikke mindst ligger det lidt tæt på Paradisets Have. Men at haven nu er verdens og ikke forbeholdt paradiset og dets beboere kan vel så ses som et tegn på en protest mod religion.
Et andet navn jeg havde i tankerne var tropådet.blogspot.com. Men jeg fandt det lidt for centreret omkring religion, lidt for opråbende og iøvrigt kan man jo ikke skrive å, så det ville blive noget tropaadet.blogspot.com, og så er luften lidt gået af ballonen.
Jeg er vældig tilfreds med Verdenshave, fordi det samtidig er utroligt intetsigende om hvad det handler om. Andet end at verdenshave er store, dette er ikke puslerier! :)
Jeg synes der ligger mange morsomme dobbeltheder i ordet, især fordi man idag også har hjemmesideadresser med sætninger, som så må skrives i ét ord. Således kan man i Verdenshave ikke vide om der menes en have (dem med blomster), som er verdens eller havene (dem med vand) som ligger i verden.
Hvad end man sjusser sig frem til er havene og haver en form for natur, og jeg håber parallellen kan drages fra verdens natur til naturvidenskab og dertilhørende tanker.
I den lidt morsommere ende kan der også stå verdenshave, altså "Verden, Shave!" som en sprogsammenblandende opfordring til verden om at barbere sig og altså lige komme af med alt det rå og upassede.
Sidst men ikke mindst ligger det lidt tæt på Paradisets Have. Men at haven nu er verdens og ikke forbeholdt paradiset og dets beboere kan vel så ses som et tegn på en protest mod religion.
Et andet navn jeg havde i tankerne var tropådet.blogspot.com. Men jeg fandt det lidt for centreret omkring religion, lidt for opråbende og iøvrigt kan man jo ikke skrive å, så det ville blive noget tropaadet.blogspot.com, og så er luften lidt gået af ballonen.
Jeg er vældig tilfreds med Verdenshave, fordi det samtidig er utroligt intetsigende om hvad det handler om. Andet end at verdenshave er store, dette er ikke puslerier! :)
Halløj! og...
...Velkommen til min blog! :)
Jeg har gået og tænkt på at starte en blog af en art, så here goes.
Den er ikke nødvendigvis lavet for at udbringe mine tanker, men istedet som en slags dag- eller logbog for mig selv. Så kan man jo spørge mig hvorfor jeg ikke bare skriver det ned og holder det privat, og jeg ved det ikke helt, en blog er bare lidt sjovere på en måde, fordi der er en eller anden sandsynlighed for respons. Så lidt ekshibitionisme er der vel over det!
For offentlighedens skyld vil jeg ridse min person op.
Mit navn er Kristian, jeg er født i 1988 og blev i sommeren 2007 student i Viby i det sydlige Århus.
På et amatørniveau interesserer jeg mig for emner som ateisme, kunstig intelligens og videnskabsfilosofi.
For lige at slå det fast, så tror jeg at universet fungerer ved hjælp af fysiske lovmæssigheder, og da der herigennem intet bevis er FOR gud, eksisterer hun som udgangspunkt ikke.
Jeg indser det agnostiske syn, men da man ikke kan arbejde med dette syn vil jeg erklære det ubrugeligt. Selvfølgelig kan gud godt eksistere, - hun er ikke modbevist - men som udgangspunkt og så vidt vi ved i verden nu, eksisterer hun ikke.
Jeg har gået og tænkt på at starte en blog af en art, så here goes.
Den er ikke nødvendigvis lavet for at udbringe mine tanker, men istedet som en slags dag- eller logbog for mig selv. Så kan man jo spørge mig hvorfor jeg ikke bare skriver det ned og holder det privat, og jeg ved det ikke helt, en blog er bare lidt sjovere på en måde, fordi der er en eller anden sandsynlighed for respons. Så lidt ekshibitionisme er der vel over det!
For offentlighedens skyld vil jeg ridse min person op.
Mit navn er Kristian, jeg er født i 1988 og blev i sommeren 2007 student i Viby i det sydlige Århus.
På et amatørniveau interesserer jeg mig for emner som ateisme, kunstig intelligens og videnskabsfilosofi.
For lige at slå det fast, så tror jeg at universet fungerer ved hjælp af fysiske lovmæssigheder, og da der herigennem intet bevis er FOR gud, eksisterer hun som udgangspunkt ikke.
Jeg indser det agnostiske syn, men da man ikke kan arbejde med dette syn vil jeg erklære det ubrugeligt. Selvfølgelig kan gud godt eksistere, - hun er ikke modbevist - men som udgangspunkt og så vidt vi ved i verden nu, eksisterer hun ikke.
Abonner på:
Opslag (Atom)