Hvorfor det er sådan, og om Marx har haft en stor indflydelse på dette, ved jeg ikke. Men organiseret ugudelighed tror jeg er en nyere størrelse, hvorimod konservativisme jo traditionelt står for gud, konge og fædreland.
Jeg tror således at det højreorienterede er af en ældre dato end det venstreorienterede. Det kan vel også bekræftes af forhold som kirkens tidligere udbredte magt, herremænd og de enevælder, hvor befolkningen ikke just delte det hele.
Liberalisme er også et nyere begreb, som bragte begreber som frihed, ligestilling og ytringsfrihed med sig.
For ikke at komme ud på alt for dybt politisk vand vil jeg groft sige at højrefløjen er overvejende religiøs, mens venstrefløjen er overvejende ureligiøs.
I dag meldte Venstres undervisningsminister Bertel Haarder i Kristeligt Dagblad ud, at han opfordrer til at skoler har morgensamlinger, hvor de beder fader vor.
Senere i dag trak han så den opfordring tilbage med ordene "Skoler, der beder fadervor, er velkomne til at fortsætte den tradition, men jeg ønsker ikke at opfordre alle skoler til at gøre det. I stedet ser jeg gerne, at skolerne har morgensamling med sang".
Ud af de handlinger kan man vel tolke, at han lagde ud med at køre højrefløjens traditionelle religiøse synspynkt, men måtte indse at han gik en tand for vidt og senere måtte tage ordene i sig igen.
Her tror jeg der ligger en kim til en splittelse på højrefløjen, som jo ellers har været enige nok til at kunne danne regering siden 2001. Nok ikke en splittelse så seriøs og omsiggribende at den kan vælte noget, men trods alt en splittelse, som, hvis den bliver bragt frem i lyset kan lede til nogle vælgermæssige ændringer.
For graver man i det, tror jeg det kan føre frem i lyset at Venstre og Konservative høster stemmer blandt ikke-troende såvel som troende. Jeg vil tro Venstre har en større andel af de ikke-troende, men ikke desto mindre, en splittelse blandt vælgerne.
Politikeres mening om religion er ikke noget man hører så tit, hvilket der nok er flere grunde til.
Sekularisme adskiller jo lige præcis stat og kirke, politik og religion. Som politiker kan man vel blive anklaget for ikke at være sekulær, hvis man svælger sig alt for meget i religiøse emner. Det ville (i hvert fald i Vesteuropa) være negativt.
Derudover er religion et lidt snævert og ikke vildt populært emne (dog nok tiltagende populært siden 11. september 2001).
Man kan også tænke sig at politikere har vidst, at, hvis de tydeligt valgte en side - religiøs eller ureligiøs - ville de miste en andel af deres vælgere (den resterende del ville selvfølgelig lide dem bedre, men man har kun én stemme, så der er intet tjent udover tvivlere). Så hellere lade vælgernes tvivl om politikerens mening samt vælgernes manglende interesse i emnet komme politikerne til gode.
Kigger man på de to partiers kirkepolitik, kan man imidlertid blive overrasket, hvis man som ikke-troende har stemt på dem.
Uddrag af Konservatives kirkepolitik:
Samt det måske mest tankevækkende"Konservative vil fastholde den særlige status, som folkekirken har, og at folkekirken fortsat skal understøttes af staten."
"Vi har religionsfrihed i Danmark – ikke religionslighed."
Uddrag af Venstres politik angående Folkekirke og religion:
"Folkekirkens grundlovssikrede særstilling skal fastholdes. Rummeligheden i Folkekirken med vidtgående forkyndelsesfrihed [...] skal til stadighed forfægtes."
Begge partier fastholder altså kirkens særstilling.
Her støder man så på mig. Jeg kan godt lide liberalisme, men jeg kan også lide ideen om at samfundet har gode skoler og hospitaler, som alle har adgang til. Lad mig understrege vigtigheden af et højt uddannelsessystem, som fremmer social mobilitet, teknologi, erhverv og generel intelligens, men det er et sidespor.
Men Venstre og Konservative kan jeg jo ikke stemme på, for jeg synes ikke kirken skal have sin særstilling.
Her vender jeg så tilbage til de af Venstre og Konservatives vælgere, som er ikke-troende. Bringes partiernes holdninger frem i lyset, bliver der nødt til at ske nogle prioriteringer hos enten vælgerne eller partierne, og derfor nogle ændringer.
Her er det så, at Borgerligt Centrum kommer ind i billedet.
Uddrag af Borgerligt Centrums politik angående religion:
"Det er vigtigt at skabe en både udstrakt religionsfrihed og -lighed i landet."Samt
"Religion skal være et aktivt tilvalg i livet frem for noget, vi aktivt skal fravælge"Det sidste er mig meget tiltalende, da jeg tror folkekirken får rigtig mange "uvidende" medlemmer, fordi man aktivt skal gøre noget for at melde sig ud.
Det er ikke for at gøre reklame for partiet, men jeg synes det ville være godt, hvis de holder sig på den kurs de har lagt.
Jeg er spændt på hvordan det kommer til at gå for dem.
Så kan man spørge om, hvorfor jeg iøvrigt ikke dropper hele højrefløjen og går på udkig hos venstrefløjspartierne, de er jo ikke rene kommunister, men går selvfølgelig også ind for demokrati og frihed.
Jeg ved det ikke helt, måske skelner jeg for skarpt, måske fordi jeg ikke bryder mig så meget om formynderi, men det er Borgerligt Centrum tilsyneladende også imod.
Formynderi er iøvrigt et kapitel for sig. Set fra et liberalt synspunkt er det jo manipulerende og strider mod friheden, men i disse år sætter hjerneforskning lige netop spørgsmålstegn ved friheden, så måske det i virkeligheden er det bedste at manipulere borgerne til at have en god og flittig opførsel - og videnskabelig skepsis ikke mindst. Men det er et sidespor, samt et besværligt spørgsmål.
